Forårsruller
Med stegte nudler
4 personer – opskriften giver ca. 20 forårsruller
Tilberedning
Forårsruller
Blend hvidløg, chili og ingefær med mælken.
Rør kødet med 1 tsk salt kort og rør derefter kål og forårsløg i. Tilsæt mælken med krydderierne samt piskefløden og rør det hele sammen. Smag til med salt og peber. Du kan ev. stege en lille frikadelle for at smage farsen. Er den chili du har brugt ikke særlig stærk, kan du tilføje tørret chili – alt efter smag.
Når farsen er klar, tager du forårsrulledejen frem.
Læg dejen med spidsen mod dig og læg en spiseskefuld fyld i midten ca. 4 cm fra spidsen (fra dig). Fold dejen op over og fold derefter siderne indover og rul den sammen til en forårsrulle. Du kan evt. pensle spidsen med æg inden du ruller den helt sammen.
Steg eller friter dine forårsruller. De kan fryses som der er og de kan tages direkte ud af fryseren og steges/friteres.
Nudler
Kog 1,5 liter vand og hæld over nudlerne.
Hak chili, hvidløg og ingefær fint, lun det op i tamari. Smag til med brun farin og limesaft og find din egen balance i forhold til salt, syre, styrke og sødme.
Snit kål, forårsløg og sukkerærter fint og skær majsene af kolberne.
Hæld vandet fra nudlerne og lad dem dryppe af.
Steg kål og majs af på en pande ved hård varme, tilsæt forårsløg og sukkerærter efter 1-2 minutter og giv det 1 minut.
Tilsæt nudlerne og til sidst tamarien med krydderierne og steg det godt sammen. Smag evt. til med mere tamari, lime eller måske lidt Sriracha.
Server med frisk koriander og forårsruller.
Ingredienser
Forårsruller
1 pk forårsrulledej
400 g hakket gris
100 g fintsnittet spidskål
50 g fintsnittet forårsløg
2 dl mælk
1 dl piskefløde
3 fed hvidløg
1 rød chili
10 g frisk ingefær
Ev. 1 æg til pensling af dej
Salt og peber
Stegte nudler
250 g fuldkorns eller ægnudler
200 g rød spidskål
Majs fra 2 majskolber
150 g sukkerærter
2-3 forårsløg
3 dl Tamari
Ca. 2 tsk brun farin
Limesaft
2 røde chili
30 g frisk ingefær
4 fed hvidløg
1 bdt frisk koriander
Evt. Sriracha (chili sauce)