Helstegt rødspætte
med små kartofler og dild
2 personer
Tilberedning
Kartofler
Rens kartoflerne og kog dem i saltet vand til de næsten er færdige. Hæld vandet fra og sæt dem til side.
Brunet smør
Brun smørret på en pande. Det skal være gyldent og have en nøddelignende duft. Tilsæt kapers og tilberede dem ved lav varme. Sluk for varmen og smag smørret til med soja. Sæt til side.
Skalotteløg
Tænd ovnen på 200 grader. Pil skalotteløg og halvér dem. Vend dem med olie, salt og peber, balsamico og brun farin. Bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter eller til de er karamelliserede og bløde.
Rødspætter
Rens rødspætterne for eventuelle urenheder og vend dem i rugmel blandet med salt og peber. Varm to pander op med olie. Steg kartoflerne på den ene pande og rødspætterne på den anden. Kartoflerne steges gyldne i olien og tilsættes en god klat smør samt salt og peber inden der slukkes for panden. Steg rødspætterne gyldne på hver side og drys til sidst med lidt salt og tilsæt en klat smør til ved stegningen.
Anretning
Server rødspætten sammen med kartofler og skalotteløg. Hæld til slut det brunede smør over rødspætterne, pynt af med plukket dild og server.
Ingredienser
2 hele flåede rødspætter
Fuldkornshvedemel
300 g små kartofler
100 g smør
30 g kapers
2 skalotteløg
4 spsk soja
0,5 bundt dild
Brun farin
Balsamico
Salt og peber
Smør og olie til stegning