Risotto
Med græskar og sprød sprutte
4 personer
Tilberedning
Græskar
Vask græskarret og flæk det på midten.
Skrab kernerne ud og skær græskarret i tern.
Bag det i ovnen på 175 grader i ca. 25 minutter eller til det er mørt.
Gem det til senere.
Risotto
Hæld vin i en gryde og nedkog den til 2/3. Varm hønsebouillonen op. Den nedkogte hvidvin hældes sammen med den varme hønsebouillon.
Sauter ris, løg og hvidløg i en tykbundet gryde indtil løgene er klare og bløde. Tilsæt herefter bouillon/hvidvin lidt ad gangen og sørg for at risen absorberer væsken inden du hælder mere på. Fortsæt indtil risene er møre og har en dejligt cremet konsistens.
Sprutter
Vend sprutterne i mel og steg i olie til de er sprøde.
Saml retten og anret
Vend det bagte hokkaido græskar i risottoen og smag til med parmesan, smør, salt og peber.
Anret risottoen i en skål med de sprøde sprutter på toppen og garner med fintsnittet persille.
Et dejligt koldt glas tysk Grauburgunder (Pinot Gris) eller en italiensk Pinot Grigio vil passe godt til.
Ingredienser
1 Hokkaido græskar i tern med skræl
Olie
Salt og peber
Risotto
350 g risottoris
1 liter hønsebouillon eller
grøntsagsfond
0,5 liter hvidvin kogt ind til 2/3
2 fed hvidløg, hakket
1 stort løg i fine tern
75 g revet parmesanost
75 g smør
Salt og peber
Sprutter
500 g små blæksprutter
1 bundt bredbladet persille eller persillespirer
Mel
Salt